Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Bog. Ruin - V. Tom bruger sin Kniv paa Østersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FAE
rens hjerteskjærende Hjelpeløshed. Der er ingen Haab-
løshed saa saar som Ungdommens, den Tid da Sjælen
bare bestaar af higende Længsler, og ikke har rige
Minder, ikke eier noget Liv, som er gjenopstaaet og
mangfoldiggjort 1 andres Liv; og endda synes vi, som
ser til, at denne ungdommelige Fortvivlelse har lidet at
betyde, ret som om vort Syn paa Fremtiden kunde
lette Sorgen for den Lidende, der nu ikke kan se,
hvad vi ser:
Maggie, som sad der i sin brune Kjole, med røde
Øine og det svære Haar strøget tilbage, og saa” fra
Sengen, hvor hendes Fader laa, hen paa de mørke
Vægge i dette Sorgens Kammer, som dannede Midt-
punktet i hendes Verden, var et Væsen fuldt af heftige,
lidenskabelige Længsler efter alt, hvad der var fyldt
med Skjønhed og Glæde, med Tørst efter alslags Kund-
skab, med Øret spændt lyttende efter drømmerig
Musik, som døde hen og ikke kunde naa hende, med
en blind, ubevidst Higen efter noget, som kunde sam-
menknytte til et sammenhængende Hele alle de vid-
underlige Indtryk fra dette Liv, saa fulde af Hemme-
ligheder, og give hendes Sjæl en Følelse af at høre
hjemme i denne Verden. Intet Under derfor, naar
der findes saadan Modsætning mellem det Indre og
Ydre, at pinefulde Sammenstød er Følgen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
