Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Bog. Ruin - VI. Skikket til at gjendrive den gjængse Fordom mod en Lommekniv som Vennegave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 379 —
var Nogen, som spurgte efter den unge Herre, Tom.
Den Person, som spurgte efter ham, var i Kjøkkenet,
og i det første Øieblik i den mangelfulde Belysning
fra Kjøkkenilden og et Lys havde Tom ikke engang
den svageste Følelse af Kjendskab til den bredbyggede,
men livlige Skikkelse — maaske to Aar ældre end
ham selv — som saa paa ham med et Par blaa
Øine indfattet i en Skive af Fregner, og som trak i
nogle røde Krøller i den umiskjendelige Hensigt at
lægge sin Agtelse for Dagen. En lavpullet Hat be-
trukket med Olielærred, og de Aflagringer af glinsende
Skiddenhed, der var anbragt paa forskjellige Steder af
hans Klæder, lig Tavler, færdige til at skrives paa, lod
formode en Stilling, der havde noget med Baade at
gjøre, men dette hjalp ikke paa Toms Hukommelse.
» Tjener, Mr. Tom,< sagde han med de røde
Lokker smilende, som om et Solglimt gjennembrød den
tiltvungne Mine af Sørgmodighed.
»Jeg tvivler paa De kjender mig igjen,» fortsatte
han, da Tom vedblev at se spørgende paa ham, »men
jeg har Lyst til at tale alene med Dem et Øieblik,
med Forlov.<
»Der er varmt i Dagligstuen, Mr. Tom,« sagde
Kezia, som havde meget imod at forlade Kjøkkenet,
netop nu hun ristede Brødet.
»Kom denne Vei da,< sagde Tom, som undredes
paa, om denne unge Fyr hørte til Guest & Co’s
Værft; thi hans Tanker dreiede sig stadig om dette
Sted, og Onkel Deane kunde til enhver Tid sende Bud
til ham og sige, at der var en Plads ledig.
Den klare Ild i Stuen var «det eneste Lys, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
