Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Bog. Ruin - VI. Skikket til at gjendrive den gjængse Fordom mod en Lommekniv som Vennegave - VII. Hvorledes en Høne griber til List
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
å 50
og Lykke til, Mr. Tom, og Tak, at De vilde trykke
min Haand, endda De ikke vilde tage mod Pengene.
Kezias Indtrædelse — med vrede Blikke — for
at spørge, om hun ikke skulde sætte ind Theen nu,
eller om Brødet skulde ristes, til det blev haardt som
Muursten, var en heldig Dæmper paa Bobs Ordstrøm,
og fremskyndede hans Afskedsbuk.
Kapitel VII.
Hvorledes en Høne eriber til List.
Dagene gik, og Mr. Tulliver viste, ialfald i Lægens
Øine, stedse sterkere Merker paa en gradvis Tilfrisk-
ning. Den krampagtige Lammelse slap efterhaanden
Taget, og Aanden begyndte at reise sig ud af Lam-
melsen i vristende Kjæmpetag, ligesom et levende
Væsen, der baner sig Vei ud af en stor Snedrive, som
stadig giver efter og tillukker den netop frembragte
Aabning.
Tiden vilde have krøbet langsomt som en Snegl
for de Vaagende ved hans Seng, hvis dens Gang blot
var bleven maalt med det tvivlsomme fjerne Haab,
som holdt Regning med Øieblikkene i Værelset, men
den maaltes for dem efter en hurtig fremrykkende
Rædsel, som gjorde, at Nætterne nærmede sig altfor
raskt. Medens Mr. Tulliver langsomt kom til sig selv
igjen, nærmede det Øieblik sig med stærke Skridt, der
skulde bringe den mest haandgribelige Forandring i
hans Liv. Taksationsmændene havde gjort sit Arbeide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
