Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Bog. Ruin - VII. Hvorledes en Høne griber til List
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Hvad! Guest & Co. vilde beholde Møllen selv,
formoder jeg, og betale Deres Mand Løn?<
»Aa, kjære Dem, det er tungt at tænke paa,
sagde den arme Mrs. Tulliver, og en liden Taare
banede sig Vei, »at min Mand skal tage mod Løn.
Men det vilde se mere ud som før at blive i Møllen
end at flytte andetsteds hen, og hvis De bare vilde
tænke paa det — hvis De skulde byde paa Møllen
og kjøbe den, kunde min Mand blive værre end før
og aldrig blive bedre, som han nu holder paa at blive.
» Nu vel, men omjeg kjøbte Møllen og lod deres.
Mand staa som Bestyrer paa samme Maade, hvad saa? <
» Aa, jeg tror aldrig, det vilde blive muligt at faa
ham til det, ikke om saa selve Møllen stod stille for
at tigge og bede derom. Deres Navn er som Gift
for ham — det er rent utroligt. Og han betragter
det, som om De har været hans onde Aand, lige siden
De satte Loven paa ham angaaende Veien gjennem
Engene — det er otte Aar siden — som jeg altid
har sagt, han gjorde Uret i —.<
»Han er en gjenstridig Idiot med en skiden Mund,
er han!< brast det ud af Mr. Wakem, som forglemte
sig selv.
» Aa, kjære Dem, < sagde Mrs. Tulliver forskrækket
over et Udfald, saa forskjelligt fra, hvad hun havde
udtænkt i sit stille Sind. »Jeg vil ikke sige Dem imod,
men jeg tænker nok, han har skiftet Smd med denne
Sygdom — han har glemt mangt og meget, som han
pleiede at tale om. Og De vilde ikke gjerne have et
Lig paa Samvittigheden, om han skulde dø, og tænk!
de siger virkelig, det altid er uheldigt, at Dorlcote
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
