Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Bog. Ruin - VIII. Dagslys paa Vraget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»— 410 —
ikke synes om, at hans Fader var i Wakems Tjeneste,
han syntes, det vilde se feigt ud, men hans Moders
stadige Bekymring var Umuligheden af »at vende Mr.
Tulliver om til Wakem-<, eller faa ham til at tage mod
Fornuft — nei de vilde alle komme til at bo 1 et
Grisehus bare for at ærgre Wakem, som talte » saa, at
Ingen kunde være rimeligere. <
I Virkeligheden var Mrs. Tullivers Sind bragt i en
saadan Forvirring ved at leve i denne underlige Til-
stand af uforskyldt Sorg, hvorimod hun stadig gjorde
Indsigelse ved at spørge: »O kjære, hvad har jeg
gjort, at at jeg skal fortjene at have det værre end
andre Kvinder?* — saa at Maggie begyndte at faa
en Mistanke om, at hendes stakkels Moder holdt paa
at miste Forstanden.
» Tom, sagde hun, da de stod sammen udenfor
Faderens Værelse, »vi maa prøve, at faa Fader til at
forstaa lidt, af hvad der er hændt, før han kommer
ned. Men vi maa faa Moder bort. Hun vil bare
komme til at sige Noget, der kan gjøre Skade. Bed
Kezia hente hende ned og holde hende beskjæftiget
med Noget i Kjøkkenet. <
Kezia stod ikke fast her. Da hun bavde tilkjende-
givet sin Beslutning om at blive til » Mesteren blev frisk
igjen, enten hun fik Løn eller ei, havde hun fundet en
en vis Erstatning i at holde sin Husmoder i stramme
Tøiler, skjændte paa hende, fordi hun » surmulede* og
gik omkring hele Dagen uden at bytte Kappe og saa
ud som en »Sop*. Alt i alt var denne Sorgens Tid
for Kezia en Fest; hun hunde skjænde paa sine Overord-
nede uden at blive irettesat. Ved denne særlige Leilighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
