- Project Runeberg -  Møllen ved Floss / Anden Del /
47

(1895-1896) [MARC] Author: George Eliot Translator: Christian August Bugge
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Bog - I. Red Deeps

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ganske havde glemt Dem, saa er det ikke af Misundelse
eller Stolthed — eller — eller i Kraft af nogen slet Følelse.<

Maggie talte med stedse større Grad af Nænsomhed,
mens hun gik fremad, og der kom Taarer i hendes Øine.
Det voksende Udtryk af Smerte i Filips Ansigt gav ham
en stærk Lighed med hans gamle Udseende som Gut og
gjorde, at hans Vanførhed talte stærkere til hendes Med-
lidenhed.

»Jeg ved — jeg forstaar alt, hvad De mener,< sagde
han med en Stemme, der blev svagere af Modløshed:
»Jeg ved, hvad der skiller os ad paa begge Sider. «Men
det er ikke ret, Maggie — bliv ikke vred paa mig, jeg
er saa vant til at kalde Dem Maggie i Tankerne — det er
ikke ret at give Afkald paa alt for andre Menneskers ufornuf-
tige Følelser. — Jeg. vilde give Afkald paa meget for min
Faders Skyld, men jeg vilde ikke opgive noget Venskab
eller nogen Hengivenhed af nogen Slags i Lydighed mod
hans Ønske, naar jeg ikke erkjendte, at det var ret.<

»Jeg ved ikke,< sagde Maggie eftertænksomt. » Ofte
naar jeg har været vred eller misfornøiet, har det fore-
kommet mig, som om jeg ikke pligtede at opgive
nogetsomhelst, og jeg har vedblevet at tænke, indtil det
har forekommet mig, at jeg kunde tænke bort al min
Pligt. Men der er aldrig kommet noget godt deraf, —
det var en ond Sindstilstand. Jeg er ganske viss paa,
at hvadsomhelst jeg kunde gjøre, vilde jeg alligevel tilslut
ønske, at jeg havde givet Afkald paa alt for mig selv;
hellere det end at gjøre min Faders Liv tungere for ham.

»Men vilde det gjøre hans Liv tungere, om vi saa
hinanden en Gang. imellem?<* sagde Filip. Han havde
isinde at sige noget andet, men standsede itide.<

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Apr 14 00:26:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vedfloss/2/0053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free