- Project Runeberg -  Møllen ved Floss / Anden Del /
50

(1895-1896) [MARC] Author: George Eliot Translator: Christian August Bugge
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Bog - I. Red Deeps

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

det bare var en eller to Gange om Maaneden. Det
kunde ikke skade nogens Lykke, og det vilde forsøde
mit Liv. Desuden,< fortsatte Filip med al den opfind-
somme List hos Kjærligheden i Enogtyveaars-Alderen,
»hvis der er noget Fiendskab mellem dem, der tilhører
os, Saa bør vi forsøge desto mere at overvinde det ved
vort Venskab; jeg mener, at ved vor Indflydelse paa
begge Sider kunde vi opnaa at hele de Saar, som For-
tiden har frembragt, hvis jeg fik vide hele Sammenhængen.
Og jeg tror ikke, der er noget Fiendskab fra min Faders
Side; jeg tror, han har bevist det modsatte.<

Maggie rystede langsomt paa Hovedet og forblev
taus under stridende Tanker. Det forekom hende, at det
at mødes med Filip engang imellem og vedligeholde
Venskabsbaandet med ham, var ikke blot noget uskyldigt,
men noget godt. Maaske kunde hun virkelig hjælpe ham
til at finde den Tilfredshed, som hun havde fundet.
Den Stemme, der hviskede dette, lød som sød Musik for
Maggie; men tversigjennem denne lød der en indtrængende
monoton Advarsel fra en anden Stemme, som hun havde
lært at adlyde, en Advarsel om, at saadanne Samtaler for-
drede Hemmeligholdelse, medførte, at hun gjorde noget,
som hun vilde frygte skulde blive opdaget — noget som,
hvis det blev opdaget, vilde volde Vrede og Smerte; og
at tillade noget, der laa saa nær Tvetydighed vilde virke
som en ødelæggende Rustsop paa Sjælen. Og dog
kunde Musiken svulme op som Klokkeklang, vugget
af Vinden, der søgte at overbevise hende om, at Uretten
skyldtes andres Feil og Svagheder, og at der fandtes
noget saadant som unyttig Opofrelse for En til Skade for
en anden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Apr 14 00:26:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vedfloss/2/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free