Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Bog - I. Red Deeps
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han kunde være tilfreds uden at indbilde sig selv, at
han prøvede at bringe nogen Lykke ind i Maggies Liv —
at han stræbte efter dette endog ivrigere end efter noget
ligefremt Formaal for sig selv. Han kunde vise hende Sym-
pathi — han kunde hjælpe hende. Der var ikke det ringeste
Løfte om Kjærlighed i hendes Væsen; der var intet uden den
søde, pigeagtige Ømhed, hun havde vist ham, da hun var
tolv Aar. Kanske hun aldrig vilde komme til at elske ham —
kanske det var umuligt, at nogen Kvinde kunde elske
ham. Nu vel da, han vilde bære det, han vilde idet-
mindste faa den Lykke at mødes med hende —at føle, at han
stod hende nær. Og han greb lidenskabeligt efter den
Mulighed, at hun kunde elske ham; maaske denne
Følelse kunde vokse, hvis hun kunde komme til at gjøre
ham delagtig i den omsorgsfulde Ømhed, som hendes
Natur var saa aaben for. Hvis nogen Kvinde kunde
elske ham, maatte Maggie visselig være denne Kvinde,
hun der bar en saadan Rigdom af Kjærlighed hos sig,
og der var ingen, som fordrede den helt. Og saa, hvilken
Skade, at en Sjæl som hendes skulde visne bort midt i Ung-
dommen, som et ungt Træ, af Mangel paa det Lys og
Rum, som det trængte for at trives. Kunde han ikke
hindre dette ved at overtale hende til at give Slip paa
sine Planer om Forsagelse? Han vilde være hendes
gode Engel, han vilde gjøre alt — taale alt for hendes
Skyld — undtagen det: ikke at mødes med hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
