Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Bog - VII. En Regnskabsdag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at sprede de haarde Klumper paa Far Close. Jeg sagde
Dem, hvorledes det vilde gaa. Men I Godtfolk lærer
aldrig at dyrke en Gaard med Methode.<
»O!<« sagde Tulliver og kogte pludselig op. »Faa
en anden til at drive Gaarden for Dem da, — en, som
vil gaa 1 Lære hos Dem.<
»De har drukket, antager jeg,< sagde Wakem, som
virkelig troede, at dette var Grunden til Tullivers blus-
sende Ansigt og lynende Øine.
»Nei, jeg er ikke drukken,< sagde Tulliver; »jeg
behøver ikke at være drukken for at bestemme mig til,
at jeg ikke længere vil tjene hos en Skurk.<
» Meget vel; De kan forlade min Forretning imorgen;
hold Deres uforskammede Mund og lad mig komme
forbix« (Tulliver stillede sin Hest paatvers over Veien
for at spærre for Wakem.)
» Nei, Jeg vil ikke lade Dem komme forbi,< sagde
Tulliver vildere. »Jeg skal først fortælle Dem, hvad jeg
mener om Dem. De er for mægtig en Skurk til at blive
hængt — De er , . .<
»Lad mig komme forbi, De uvidende Dyr, ellers
rider jeg over Dem.<
Mr. Tulliver sporede sim Hest, hævede Pisken og
gjorde et Sæt fremover, og Wakems Hest reiste sig
op, vaklede og kastede sin Rytter af Sadelen, idet den
sendte ham paa Siden ned paa Marken. Wakem havde
havt den Aandsnærværelse at løsne Tøilen med det
samme, og da Hesten kun vaklede nogle Skridt og saa
stod stille, kunde han have reist sig og steget tilhest igjen
uden anden Ubehagelighed end nogle Rifter i Huden og en
Rystelse. Men før han kunde reise sig, var Tulliver ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
