Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Den store Fristelse - I. En Duet i Paradiset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvindes hele Pligt — ,0g fra Lydighed spirer frem min
Stolthed og min Lykke". <
»0Q mei, jeg. vil ikke respektere en Adam, som træk-
ker ud Tempoet, som De gjør, < sagde Lucy, idet hun
begyndte at spille Duetten.
Den eneste Beilen som ikke rystes af Tvivl og
Frygt, maa isandhed være den, i hvilken de Elskende
kan synge sammen. Følelsen af Sjæleharmoni, som har
sin Grund i, at de to dybe Toner netop opfylder For-
ventningen netop paa rette Punkt mellem Sopranens Sølv-
toner, i Tersers og Kvinters fuldendte Samklang, — under
Codencen af en Fugas forud ordnede skjelmske Jagt, har
al Udsigt til at fortrænge ethvert umiddelbart Forlangende
om mindre lidenskabelige Former af Sjæleharmoni. Kontra-
Alten vil ikke bryde sig med at gjøre Bassen Spørgsmaal;
Tenoren vilde ikke uroes ved Frygt for Brist paa Samtale-
emner paa Aftener tilbragt med den elskværdige Sopran.
Og i Provindsen, hvor Musik var saa sjelden i gamle Dage,
hvor kunde musikalske Mennesker undgaa at blive forelskede
i hverandre? Endog politisk Principfasthed maa have været
i Fare under saadanne OQOmstændigheder; og en Violin,
der var tro mod de gamle affolkede Valgflækker, maa
have været fristet til paa en demoraliserende Maade at
slutte sig til en reformvenlig Violoncel. I dette Tilfælde
sang Irisk-Sopranen og den fuldtonende Bas:
»Ved dig min Fryd er altid ny,
Med Dig er Livet Salighed.«
— og de troede, saa meget tryggere hvad de sang, netop
fordi de sang det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
