- Project Runeberg -  Møllen ved Floss / Anden Del /
166

(1895-1896) [MARC] Author: George Eliot Translator: Christian August Bugge
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Den store Fristelse - II. De første Indtryk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 166 —

Min Fader har forelsket sig i den Tanke; og Gaver som mine,
véd De,« — her rettede Stephen sig op og strøg med
sine store, hvide Hænder gjennem sit Haar med spø-
gende Selvbeundring, — »Gaver som mine paalægger
stort Ansvar. Mener De ikke det, Miss Tulliver?<

»Ja,< sagde Maggie smilende uden at se op, »saa
megen Veltalenhed og Selvbevidsthed bør ikke ødsles
bort ved private Anledninger.<

»Ah, jeg seer, hvor gjennemtrængende Blik De har,
sagde Stephen, » De har allerede opdaget, at jeg er snakke-
salig og næsvis. Overfladiske Folk mærker aldrig det — paa
Grund af min Optræden, antager jeg.< » Hun seer ikke paa
mig, naar jeg taler om mig selv,< tænkte han, mens hans
Tilhørere lo. »Jeg maa prøve andre Emner.<

Vilde Lucy være tilstede ved Møder i Læseselskabet
i næste Uge? — var hans næste Spørgsmaal. Saa fulgte
en Anbefaling til at vælge Southeys »Cowpers Livs, med
mindre hun heldede til at være filosofisk og vilde
forskrække Damerne i St. Ogg’s ved at stemme for
Bridgewater-Bøgerne. Naturligvis ønskede Lucy at vide,
hvad disse forfærdelig lærde Bøger var; og da det altid
er morsomt at berige Damers Aand ved at snakke med
dem om Ting, de ikke har Begreb om, blev Stephen ganske
glimrende i sin Redegjørelse for Indholdet af Bucklands Af-
handling, som han just havde læst. Han blev belønnet ved,
at Maggie lod sit Arbeide falde og lidt efter lidt gik saa
fuldstændig op i hans vidunderlige geologiske Skildring, at
hun sad og saa paa ham, foroverbøiet, med korslagte
Arme og i fuldstændig Selvforglemmelse, som om han
havde været den mest ærværdige gamle Professor, og
hun hans dunlæbede Alumnus. Han var saa fængslet af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Apr 14 00:26:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vedfloss/2/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free