Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Den store Fristelse - VI. Til Belysning af Tiltræknings-Loven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 206 —
ikke; ledsagede den med nogen yderligere Forklaring,
stansede naturligvis Konversationen igjen. Stephen
syntes det lignede en Handling i Drømme, som han var
nødt til at udføre, og et Under for ham selv —
det at holde ved med at klappe Minnys Hoved.
Det var dog meget fornøieligt: han ønskede bare han
kunde vove at se paa Maggie, og at hun vilde se paa
ham — lade ham faa et langt Blik ind i disse hendes
dybe, underlige Øine, og saa vilde han være tilfredsstillet,
og ganske fornuftig efterpaa. Han syntes det begyndte
at blive et Slags Monomani at begjære slige lange Blik
fra Maggie; han pinte stadig sin Skarpsindighed for at
finde et Middel til at opnaa dette, uden at det syntes
paafaldende og bragte Forvirring med sig. Hvad Maggie
angik, saa havde hun ingen bestemt Tanke — kun Fø-
lelse af, at noget var nær, ret som om en bredvinget Fugl
dalede ned paa hende i Mørket ; for hun var ikke istand
til at se op og saa”, intet andet end Minnys sorte krøl-
lede Pels.
Men dette maatte en Gang tage Ende — kanske det
endte meget snart, men kun syntes langt — ligesom et
Minuts Drøm kan synes. — Stephen sad tilsidst opret i
i skraa Stilling i sin Stol, idet han lod sin Haand og
Arm hvile over Stolryggen og saa” paa Maggie. Hvad
skulde han sige?
»Vi vil faa en storartet Solnedgang; vil De ikke gaa.
ud og se den?
»Jeg véd ikke,< sagde Maggie. Derpaa løftede hun
modig Øinene og saa” ud af Vinduet: »Hvis jeg ikke
—
skal spille Kort med Onkel, saa — —
Pause. Imedens klappes Minny igjen; men den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
