Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Den store Fristelse - VII. Filip optræder paany
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 216 —
god EFfterligning af Kjedsomhed, raabte, at hun havde
glemt noget, og hun var i en Fart ude af Værelset.
I et Øieblik lænede Maggie og Filip sig fremover
og trykkede hverandres Hænder med et Blik af denne
vemodige Tilfredshed, som er egen for to Venner, der
mødes i Erindringen om frisk Sorg. -
»Jeg sagdé min Broder, at jeg ønskede at træffe
Dem, Filip — jeg bad ham løsé mig fra mit Løfte, og
han indvilgede.< |
Maggie vilde i sin livlige Heftighed, at Filip med det
samme skulde være paa det rene med den Stilling, de
maatte’ indtage til hverandre, men hun tog sig strax. De
Tildragelser, som var skeet, siden han talte om sin Kjær-
lighed til hende, var saa smertefulde, at hun kviede sig for
at være den første til at berøre dem. Det syntes næsten
som én Krænkelse mod Filip blot at nævne hendes
Broder, — hendes Broder, som havde haanet ham. Men
han tænkte i dette Øieblik altfor udelukkende paa hende
til at være følsom paa noget andet Punkt.
»Saa kan vi da idetmindste være Venner, Maggie?
Der er intet, som hindrer det nu?
» Vil ikke Deres Fader modsætte sig det?* sagde
Maggie og trak sin Haåand til sig.
»Jeg vilde ikke opgive Dem af nogen anden Grund,
end - fordi De selv ønskede det, Maggie,< sagde Filip og
rødmede. » Der er Punkter, hvor jeg altid vil være uenig
med min Fader -— som jeg: før har fortalt Dem. Dette
eruet af dem. «
> Da er der intet, som hindrer os 1 at være Venner,
Filip — at mødes og tale med hverandre, medens jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
