Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Den store Fristelse - VIII. Wakem i et nyt Lys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans Plan var ligesaa dristig som helt igjennem beregnet.
Han passede paa et Øieblik, da hans Fader ikke havde
noget vigtigere for Haanden end Avisen; saa gik han
hen til ham, lagde Haanden paa hans Skulder og sagde:
»Fader vil Du komme op i min Helligdom og se
paa mine nye Skizzer, jeg har nu ordnet dem.<
»Jeg er bleven skrækkelig stiv i Lederne Filip af at
klatre op disse Dine Trapper,< sagde Wakem og saa" venlig
paa sin Søn, idet han lagde ned Avisen. »Men lad
gaa da.
»Dette er en smuk Plads for Dig, Du — ikke
sandt Fil? — et storartet Lys dette fra Taget, hvad ?<
var som sædvanlig hans første Ytring, da han traadte ind
i Kunstner-Rummet. Han likte at minde sig selv, og sin
Søn med, om, at hans faderlige Godmodighed havde
skjænket dette Udstyr. Han havde været en god Fader.
Emily vilde intet have at bebreide ham der, hvis
hun kom tilbage fra sin Grav.
Se, sex sagde han, satte Lorgnetten paa Næsen og
satte sig ned for at faa et almindeligt Overblik, medens
han hvilte. »Du har faaet en storartet Udstilling her.
Paa min Ære, jeg kan ikke se andet end, at dine Sager
er ligesaa gode som den londonske Kunstners Billeder
— hvad han nu heder. — som Leyburn gav saa. mange
Penge for.
Filip rystede smilende paa Hovedet. Han havde
sat sig paa sin Malerstol og taget en Blyant i Haanden
og med den gjorde han tykke Streger for at modårbeide
sin Ængstelse. Han betragtede sin Fader, da denne reiste
sig og gik langsomt rundt, godmodig dvælende ved
Malerierne, meget længere end hans medfødte Sans for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
