- Project Runeberg -  Møllen ved Floss / Anden Del /
241

(1895-1896) [MARC] Author: George Eliot Translator: Christian August Bugge
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Den store Fristelse - VIII. Wakem i et nyt Lys

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

» Men hun er i Byen; jeg har seet hende i Kirken,
Har Du ikke talt med hende, siden Du kom tilbage ? <

»Jo, hos Mr. Deane. Men jeg kunde ikke gjentage
mit Frieri af flere Grunde. En Hindring vilde blive fjernet,
hvis Du vilde give dit Bifald — hvis Du vilde være
villig til at tænke paa hende som Svigerdatter. <

Wakem forblev taus en liden Stund, idet han stod
stille foran Maggies Billede.

»Hun er dog ikke af den Slags Kvinder som din
Moder var,< sagde han tilsidst. »Jeg saa” hende i Kirken
— hun er skjønnere end dette — forbandet smukke
Øine og en herlig Figur, saa” jeg; men temmelig farlig
og vanskelig at lede. Hvad?<

»Hun er meget øm og kjærlig — og saa ligefrem
— uden de Luner og Kunstgreb, som andre Kvinder har?»

»Ah?< — sagde Wakem, saa vendte han Øinene
mod sin Søn: »men Din Moder saa blidere ud. Hun
havde brunt, lokket Haar og graa Øine som Dine. Du
kan ikke mindes hende synderlig godt — det er blodig
Synd, at jeg ikke har noget Billede af hende.

»Skulde Du da ikke blive glad, om jeg kunde naa
den samme Lykke, Fader — til at mildne mit Liv?
Intet andet Baand han blive saa stærkt for Dit Hjerte
som det, der knyttedes for 28 Aar siden, da Du hjem-
førte min Moder, og Du har stadig fæstnet det siden da.<

»Ja, Fil — Du er den eneste som kjender det bedste
i mig, < sagde Wakem og gav Sønnen sin Haand., »Vi
maa holde sammen, hvis vi kan. Og nu, hvad skal jeg
gjøre? Du maa komme ned i Stuen og sige mig det.
Skal jeg gaa og hilse paa denne mørkøiede Dame?

Da Isen paa denne Maade var brudt, kunde Filip

Eliot. B. 1. 2 D. 16

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Apr 14 00:26:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vedfloss/2/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free