- Project Runeberg -  Møllen ved Floss / Anden Del /
244

(1895-1896) [MARC] Author: George Eliot Translator: Christian August Bugge
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Den store Fristelse - IX. Menneskekjærlighed i fuld Pynt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

|— 244 —

heraldiske Dyr af et børstet, langsnudet Udseende —
det yndede Vaabenmerke til en adelig Familie, der
engang var Herrer i denne Hall, som nu tilhører Byen.
En storartet Hvælving, bygget ind i den øvre Væg paa
den ene Ende, hvilede over en Forhøining af Eg til
Orkestret, med et aabent Rum bagenfor, hvor Drivhus-
planter og Borde til Forfriskninger var opstillede; et be-
hageligt Tilflugtsted for Herrerne, naar de havde Lyst til
at drive, da de samtidig kunde bytte Trængselen neden-
under med et bekvemmere Udsigtspunkt. Denne gamle
Bygnings mageløse Skikkethed for et fortreffeligt Nutids-
Øiemed, som gjorde Barmhjertigheden ligefrem elegant og
ved Forfængelighedens Hjelp dækkede Underskud, var
saa slaaende, at neppe en eneste kom ind, som ikke
gjorde sine Bemærkninger derom. Nær den store Hvælving
over Orkestret var et Stenkarnap med malede Vinduer,
og dette var et af de mest ærværdige Brud paa Stilen i
den store Hall; og det var lige ved dette, at Lucy havde
sit Bord, fordi det passede bedst til de simple Artikler,
som hun paa Mrs. Kenns Vegne havde taget sig al.
Maggie havde bedt om at faa sidde ved den aabne Ende
af Bordrækken og have Salget af disse Artikler hellere
end Perlebroderier og andre Kunstarbeider, som hun kun
havde en dunkel Forstaaelse af. Men det viste sig snart,
at Slobrokkerne, som hørte til hendes Varer, var Gjen-
stand for saa almindelig Opmerksomhed og Undersøgelse,
og vakteæen saa brydsom Nysgjerrighed med Hensyn til
deres For og Værd i Forhold til hverandre, i Forening
med et fast Forsæt om at faa prøve dem paa, at det
gjorde hendes Post meget iøinefaldende. De Damer, der
havde sine egne Varer at sælge og ikke ønskede Slobrokker,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Apr 14 00:26:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vedfloss/2/0250.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free