Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Den store Fristelse - XI. Paa Veien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 276 —
forgiftet. Træng ikke ind paa mig; hjælp mig — hjælp
mig, fordi jeg elsker Dem.<
Maggie var bleven mere og mere alvorlig, alt som
hun talte; hendes Ansigt blussede,. og hendes Øme blev
fuldere og fuldere af bønfaldende Kjærlighed. Stephen
havde den ædle Streng i sig, der dirrede ved hendes
Bøn; men i samme Øieblik — hvorledes kunde det være
anderledes? — vandt den bedende Skjønhed ny Magt
over ham.
» Elskede, < sagde han næsten hviskende, mens hans
Arm stjal sig rundt hende, »jeg vil gjøre, jeg vil taale
alt, hvad De vil. Men — et Kys — et eneste — det
sidste — før vi skilles. <
Et eneste Kys — og saa et langt Blik — mdtil
Maggie skjælvende sagde:
»Lad mig gaa — lad os skynde os tilbage. <.
Hun ilede afsted, og der blev ikke talt et Ord mere.
Stephen stansede og bøiede sig, da de fik Øie paa Willy
og Hesten, og Maggie gik videre ind gjennem Porten.
Mrs. Moss stod alene ved Døren til det gamle Bislag;
hun havde sendt alle Fættere og Kusiner ind med venlig
Omtænksomhed. Det kunde maaske være bare Glæde
og Lykke, at Maggie havde en rig og smuk Tilbeder;
men hun vilde naturligvis føle sig forvirret, naar hun
kom tilbage; — og det kunde heller ikke være noget
glædeligt. I begge Tilfælder stod Mrs. Moss der og ven-
tede ængstelig for at modtage Maggie selv. Det meget
sigende Ansigt vidnede tydelig nok om, at hvis der var
Fryd, saa var den af en meget ophidsende og tvivlisom
Art. »Sid ned her lidt, kjære Maggie.< Hun trak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
