- Project Runeberg -  Møllen ved Floss / Anden Del /
309

(1895-1896) [MARC] Author: George Eliot Translator: Christian August Bugge
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Den store Fristelse - XIV. Opvaagnen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i en saadan Fristelse. Hun følte det nu — nu da Føl-
gerne var komne, før endnu den ydre Handling var
fuldbyrdet. Den Frugt havde i det mindste alle de
lange Aar i Stræben efter det Høieste og Bedste bragt
med sig — at hendes Sjæl, skjønt forraadt, vildledet, be-
snæret, dog aldrig af fri Villie kunde vælge det Slette.
Og hvad var der Tale om at vælge? 0 Gud — ikke
Glæde — men bevidst Grusomhed og Haardhed; thi
kunde hun nogensinde blive fri for at se for sine Øine
Lucy og Filip med deres myrdede Tillid og Haab?
Hendes Liv sammen med Stephen kunde aldrig vinde
nogen Helligelse; hun vilde altid synke og vandre med
fængslede Skridt, dreven frem af usikkre Indskydelser;
thi hun havde mistet Livets Nøgle, som hun engang i
sin Ungdoms Trang havde grebet saa fast om. Hun
havde givet Afkald paa alle Glæder den Gang, før hun
kjendte dem, — før de var kommen inden hendes
Rækkevidde. Filip havde Ret, da han sagde, at hun ikke
vidste, hvad Forsagelse var, hun havde anseet det for en
stille Henrykkelse. Hun saa” den Ansigt til Ansigt nu —
den sorrigfuld taalmodige, levende Styrke, som holder
Livets Nøgle i sin Haand, og hun saa”, at Tornekronen
for stedse var indtrykket i dens Pande. Den Dag igaar —
som ikke kundé kaldes tilbage — om hun kunde om-
bytte den nu ved indre, stille Udholdenhed i Lidelse af
noksaa lang Varighed — hun vilde have bøiet sig under
et saadant Kors med en Følelse af Hvile. 3

Dæmringen kom, og Østens Lys farvede Himmelen
rød, medens hendes forbigangne Liv greb hende paa
denne Vis med dette klemmende Greb, som kommer i
de sidste Øieblikke af mulig Redning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Apr 14 00:26:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vedfloss/2/0315.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free