Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Bog. Redning tilsidst - I. Tilbagekomsten til Møllen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Saa vent paa mig udenfor, jeg skal straks være
færdig til at følge med Dig.<
Da Moderen viste sig med Tøiet paa, kom Tom ud!
i Gangen og leverede hende Penge.
»Mit Hus staar altid aabent for Dig, Moder. Du
kommer vel igjen og lader mig vide; om Du ønsker noget.
— Du maa komme tilbage til mig.<
Den stakkels Mrs. Tulliver tog Pengene, altfor for-
skrækket til at kunne sige noget. Det eneste, som stod
klart for hende, var Moderfølelsen -— at hun maatte
følge sit ulykkelige Bam.
Maggie ventede udenfor Porten. Hun tog sin Moder
ved Haanden og gik en Stund videre i Taushed.
»Moder,< sagde Maggie endelig, »lad os gaa til Lukas’s-
Hytte. Lukas tager nok imod mig. Han var meget god
mod mig, da jeg var liden.<
»Han har ikke Plads til os nu, min Kjære,< sagde
Mrs. Tulliver, »han har saa mange Børn. Jeg véd ikke,
hvor vi skal gaa hen, hvis det ikke skulde være til en af
Dine Tanter, og det tør jeg neppe,< sagde Mrs. Tulliver,
som var aldeles raadvild i denne Forlegenhed.
Maggie forblev taus en Stund endnu og sagde saa:
»Lad os gaa til Bob Jakin, Moder, hans Hustru har
vist Plads til os, hvis de ikke har andre Logerende.<
De fortsatte Veien til St. Ogg’s til det gamle Hus
ved Elvens Bred,
Bob selv var hjemme, men saa tung om Hjertet, at
det ikke engang lettedes ved den nye Glæde ’af Stolthed
over et eie et to Maaneder gammelt Barn — det livligste
Bårn for sin Alder, som mnogensinde var født hos en
Fyrste’ eller Kramkarl. Han vilde kanske ikke saa godt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
