Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Bog. Redning tilsidst - III. Viser os, hvorledes gamle Bekjendte kan overraske os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
are OI
»Aa, min kjære, søde Ven, < sagde Mrs. Tulliver lænet
mod den varme unge Kind; »jeg maa tage,tiltakke med
mine Børn — jeg faar aldrig noget mere — og om de
ikke bringer mig Lykke, faar jeg holde af dem alligevel —
der er ikke stort andet at være glad i; thi mine Møbler
er for længe siden borte. Du var engang begyndt at
blive saa god — jeg skjønner ikke, at alt har taget saa
vrang en Vending.<
Endnu forløb et Par Dage, uden at Maggie hørte
noget om Filip. Ængstelse for ham begyndte at blive
den overveiende Bekymring, og hun samlede endelig Mod
til at spørge efter ham hos Dr. Kenn, da han næste Gang
besøgte hende. Han vidste ikke engang, om Filip var
hjemme.
Den ældre Wakem var modfalden over alle de Ær-
grelser, der hobede sig op omkring ham. Skuffelsen over
den unge Jetsome, hvem han tydeligvis holdt meget af,
efterfulgtes umiddelbart af den sørgelige Afslutning paa
hans Søns Forhaabninger, efter at han havde forsonet
sig med, denne Tanke og uforsigtigen omtalt sin Indvilgelse
i St. Ogg’s — og han var næsten voldsom i sine Ud-
talelser, naar nogen spurgte efter hans Søn. Men Filip
kunde neppe have været syg; ellers vilde det være blevet
bekjendt ved Lægens Besøg. Det var rimeligere, at han
havde forladt Byen for en Tid. Maggie blev syg af
Spænding, og hendes Tanker dvælede uafladelig ved de
Lidelser, Filip maatte udstaa. Hvad maatte han tro om
hende? Endelig bragte Bob et Brev uden Postmerke,
skrevet med en Haandskrift, som hun gjenkjendte godt i
sit eget Navns Bogstaver — en Haandskrift, hvormed
hendes eget Navn var blevet skrevet for lang Tid tilbage
Eliot. B. 1. 2. D. 23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
