Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Bog. Redning tilsidst - V. Den sidste Strid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
aQ
— 302 —
frygt og Ydmygelse. Tankerne arbeidede, men Læberne
taug; og skjønt han nmtet Spørgsmaal vovede at stille,
saa gjættede han sig til en Historie om en næsten under-
bar Anstrengelse under guddommelig Varetægt. Men til-
sidst lagde der sig Taage over hans blaagraa Øine, og
hans Læber fandt tilsidst et eneste Ord, han kunde faa
frem: det gamle barnlige — »Magsie! <
Maggie kunde ikke give noget andet Svar end et
langt, dybt Suk — baaret af” hin hemmelighedsfulde
undrende Lykke, som er ét med Smerte.
Saa snart hun kunde tale, sagde hun: » Vi vil op-
søge Lucy, Tom: vi vil se, om hun er i Sikkerhed; siden
kan vi hjelpe de andre.
Tom roede med utrættelig Iver, og med en ganske
anden Hastighed end Maggie, Stakkel. Baaden befandt
sig snart igjen i Elvestrømningen, og de vilde hurtig naa
Tofton.
»Park House ligger høit over Oversvømmelsen, <
sagde Maggie. »Kanske Lucy er der?<
Der blev ikke talt mere. En ny Fare førte Floden
dem imøde. Noget Træverk af et Maskineri var netop
løsnet fra et af Verfterne, og vældige Dele deraf drev
afsted. Solen holdt paa at staa op nu, og den store
Vandflade i al sin Ødslighed udbredte sig omkring dem
i skrækindjagende Tydelighed — i skrækindjagende Tyde-
”lighed drev de fremad, de ilende, truende Masser. Ft
større Selskab i en Baad, som arbeidede sig frem under
Toftons Huse, lagde Merke til deres Fare og raabte høit:
»Se at komme ud af Elvestrømmen! <
Men det kunde ikke gjøres med én Gang, og Tom,
som saa fremad, saa” Døden komme styrtende ind paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
