Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Bog. Redning tilsidst - Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«denne Bog, lever endnu — undtagen de to, hvis Ende-
ligt vi kjender.
Naturen bøder paa sine Hærjinger — men ikke
paa alle. De oprevne Træer fæster ikke Rod paany, de
sønderdelte Hauge beholder sine Skaar. Er der end ny
Vekst, saa er ikke Træerne de samme som de gamle, og
Jordbunden bærer under sit grønne Tæppe Merker efter
den forbigangne Sønderrivelse. For de Øine, som har
dvælet ved det forrige, er der ingen Udbedring.
Dorlcote Mølle var bygget op igjen — og Dorlcote
Kirkegaard -— hvor den Murstensgrav, som gjemte en
Fader, vi har kjendt, fandtes med Stensøilen væltet efter
Flommen — havde atter gjenvundet sin græsrige Ordent-
lighed og sin stille Ro. I Nærheden af hin Murstens-
grav reistes en Gravsten straks efter Flommen over to
Legemer, som fandtes i tæt Favntag. Denne Grav be-
søgtes til forskjellige Tider af to Mænd, som begge følte,
at her var deres dybeste Glæde og dybeste Sorg for
evig begravne.
| Den ene besøgte atter Graven, med et indtagende
Ansigt ved sin Side, men det var flere Aar efter. Den
anden forblev altid enlig. Hans kjæreste Kamerater
fandtes mellem Træerne i »Red Deeps<, hvor den be-
gravede Glæde endnu syntes at dvæle — lig et Gjenfærd.
Gravstenen bar Navnene Tom og Maggie Tulliver, og
under Navnene stod skrevet:
»Å Døden var de ikke skilte.
Ende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
