- Project Runeberg -  Venus-gjennemgangen den 6. december 1882 /
10

(1882) [MARC] Author: Sophus Tromholt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

10

Venus ved denne Tid tilsyneladende var lige saa stor
som eller større end Solskiven, saa maatte den
nødvendigvis fuldstændig skjule Solen for os, det vil sige
foraarsage en total Solformørkelse af større eller mindre
Varighed. Vi have imidlertid allerede set, at Venus
langt fra viser sig saa stor som Solen; Planetens
Tvær-maal ved den nedre Konjunktion udgjør som anført
omtrent 1 Minut, medens Solens Diameter gjennemsnitlig
ses under en Vinkel paa 32 Minuter. Venus kan
derfor under disse Omstændigheder kun skjule et lille
kreds-formet Stykke af Solen, der udgjør henimod en
Tusende-del af dennes Skive, og som næppe vil kunne iagttages
med blotte Øjne. Hvis man ved en saadan Lejlighed
iagttog Solen gjennem en Kikkert, vilde man se Venus
som en lille, begsort Kreds træde ind i Solskivens
østlige (venstre) Rand, bevæge sig hen over samme og atter
træde ud ved den vestlige (højre) Solrand. I dette Tilfælde
havde man iagttaget en Ve nus-Gjennemgang (Fig. 9).

Nu ligge imidlertid Venus’s og Jordens Baner ikke
i et og samme Plan; den førstes Bane danner mod
Jordens en Vinkel paa 3° 24’. Tænke vi os Jordbanens
Flade forlænget til alle Sider, saa skærer den Himlen i
en Cirkellinje, som Astronomerne kalde Ekliptika.
Det er denne Cirkel, som Solen tilsyneladende
gjennemløber i et Aar. Forlænges ogsaa Venusbanens Plan til
alle Sider, saa falder den Cirkellinje, der derved kan
tænkes dannet paa Himmelhvælvingen, ikke sammen med
Ekliptika, men de to Cirkler overskære hinanden i to
diametralt modsatte Punkter. For at anskueliggjøre dette,
kan man fylde en Skaal med Vand; dettes Overflade
berører Skaalens Væg i en Cirkellinje, som kan
forestille Ekliptika, medens selve Vandfladen repræsenterer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:39:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/venusgjen/0016.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free