Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
9.
Førend vi gaa over til specielt at omtale de
Gjennemgange, der siden Kikkertens Opfindelse have fundet Sted,
og de af dem fremgaaede Resultater, ville vi dvæle noget
ved enkelte af de forskjellige andre Methoder, der ere
blevne foreslaaede og anvendte til Løsningen af
Problemet om Solens Parallaxe.
 |
| Fig. 8. |
Oldtidens Astronomer og Filosofer havde meget
afvigende Meninger om Solens Afstand fra Jorden.
Pythagoras (500 f. Kr.) antog denne Afstand for tre
Gange saa stor som Maanens; Plinius († 79 e. Kr.)
mente at maatte sætte Solen 12 Gange længere bort
end Maanen, da denne bruger 1 Maaned, Solen derimod
12 Maaneder til et Løb om Jorden. Aristarch (250
f. Kr.) søgte paa en sindrig Maade at løse det
omhandlede Problem. I det Øjeblik, da Maanen træder ind i
første eller sidste Kvarter, staar Linjen SM (Fig. 8),
der forbinder Solen S og Maanen M, lodret paa
Forbindelseslinjen MJ mellem Maanen og Jorden. Maaler man
nu Vinklen MJS eller den tilsyneladende Afstand
mellem Solen og Maanen, saa kjender man i Trekanten MSJ
endvidere Vinklen M, der er ret eller 90°, samt Linjen
MJ, der er lig Maanens Afstand; ved Trigonometriens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 13:39:21 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/venusgjen/0037.html
