Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Reise til Verdens Ende. ag
Jo, én gang var hun borti lien for at vise kalvene en ny
græsslette, som ikke de vidste om.
Da fik jeg være med; men dersom jeg slap taget i stakken
hendes, saa havde jeg dog slet ikke lov til at flytte mig læn-
ger bort, end at hun kunde hage sin krogede stav hen i min
halskrave, — for hun støttede sig altid til en lang, kroget
stav, naar hun fulgte kalvene. Det var ligesom lidt mere paa
stort det, sa hun. Og kalvene vilde have det paa stort,
somme dage. Hun skjønte dem nok, bedstemor, og holdt sig
inde med dem, derfor rømte de heller ikke langt væk, saaledes
som andre kalve der paa sætervangen.
Det var en ulidelig plage for mig, at jeg ikke kunde fare
videre omkring. Ak, hvor tungt at være saa indestængt og
bunden — saa stor som jeg begyndte at blive nu!
Jeg maatte skamme mig over dette, især for Ivar — Thoras
Ivar, mener jeg. Han havde engang faaet følge sin papa til
kvernen. Og der havde han faaet se kvernkallen, som dansede
omkring og omkring hele dagen. Ak, hvor ondt det var at
være saa indsnøret!
Mine forældres gaard laa høit oppe i bakkerne. Fra høi-
sædes-vinduet kunde man se 5 mil nordover, helt hen i nogle
vilde fjeldtinder. Ifra søndre vindue saa man 4 kirker og
næsten den femte ogsaa, sa bedstemor.
Hallvard Bergh: Reise til Verdens Ende.
av]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
