Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 Hallvard Bergh.
»Ja, men du har da hørt nogen fortælle, hvor enden er
alligevel, du bedstemor?<
»Aa, slet ikke! Du hører, jeg har aldrig været saa langt
da, gut!« heksede hun. »Naar jeg ikke ved det, saa ved jeg
det ikke da!« Hun syntes nok, der blev for mange spørsmaal.
Jeg vovede ikke at spørge mere paa en gang, plukkede
fuld en næverskrukke med blaa, fine briskebær, som jeg for-
ærede hende. Ja, hun roste mig da. Saa gjorde jeg mig rigtig
blid, tyede tæt ind til hende og sa med mit vakreste meæle:
» Vil du sige mig, hvad den heder den veistien, som
»Koppebukken< stadig gaar paa, skal jeg plukke uhyre meget
bær til dig — fuld en laavec, sa jeg.
»Det er Nordliveien det du! Men bliv nu bare flink til
at læse, saa faar du nok kundskab om, hvor den fører hen
ogsaa«, sa bedstemor.
»Snakker bøgerne om det da du?«
Ja, det er en klar sag. Bøgerne kan gjøre rede baade
for dette og mange andre morsomme ting<, sa hun og satte
op et meget forundret ansigt. Paa det saa jeg tydelig, hvilke
uhyre vidunder bøgerne vidste at fortælle om.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
