Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 Hallvard Bergh.
Den var ikke god for at snakke andet, undtagen naar bedste-
mor læste; da sa den »ab-ac-ad, ba-ca-da-la-ma<. Dette hørtes
morsomt straks, siden blev der ikke mindste moro ved det.
Nogle dage senere kastede min lille bror abe’en op i
primkjedlen. Efter den tid var det vel ikke ventende, at jeg
skulde have nogen tillid til den. Prim laa der overalt —
udenpaa bogen og mellem bladene. Bedstemor maatte klore
længe med den tykke neglen paa sin pegefinger, før hun var
istand til at gjætte, hvad bogstaverne hedte.
Aa mnei, det maatte sagtens være en stor bog det, som
skulde kunne fortælle mig, hvor sæterveiene gik hen, og alt
det andet rare, som havde vist sig saa tydeligt paa bedste-
mors ansigt, dengang vi plukkede briskebær i Huldrehaugene
Det maatte nok være noget bedre end en primet abc, som
skulde have rede paa saadanne vigtige sager.
Den gildeste bog, vi eiede paa sæteren, hed Johan. Bedste-
mor havde ofte paa tale med mor, hvad Johan mente om dette
og hint. Bedstemor læste hver søndag i den, og da sad mor
med foldede hænder og lyttede. Min far kaldte den Johan
Arndt, og han likte den ogsaa meget, sa han ofte. Det var
den bedste bog, han vidste, undtagen en.
Jeg fik aldrig lov til at røre den bogen. Gjorde jeg det
alligevel, saa var der smik over fingrene og det temmelig fort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
