Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 Hallvard Bergh.
for der var sagtens andre ting end kvernkaller at faa se der
ved Verdens Ende.
Jeg turde ikke spørge, om veien var drøi. Bedstemor var
gløg som en svale. Det var meget troligt, at hun kunde
gjætte sig til, hvad den lille fyren gik og grundede paa
om dagene.
Akkurat med det samme var det dog ikke raadeligt at
sætte ud paa den lange færd. dJeg maatte vist bie, til jeg
blev »store, det vil sige, til jeg fik bukser.
I alle mine levedage lige ned til denne tid havde jeg
nemlig maattet gaa i kjole. Men voksne mænd, som er paa
reise til Verdens Ende, havde vist bukser paa.
Nogle dage efter hørte jeg mor snakke med bedstemor
om, at jeg begyndte at blive lidt for lang til at gaa i kjole.
Hun fik vist prøve at skaffe mig en skikkelig bukse, sa hun
Den som blev stormglad over denne melding, det var nok
Ole Kjolemand det. Jeg spændte et hallingkast for mor, og
da jeg havde gjort det, maatte jeg spænde et for bedstemor
ogsaa.
Alligevel slog bedstemor sig rent vrang den gang. Hun
gav sig til at regne op en hel del fillegrunde imod: Ole var
for liden endda, sa hun. Han orkede ikke at putte skjorte-
flaket ned i buksen; han kom til at rulle det sammen i en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
