Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36 Hallvard Bergh.
Det var saaledes uraad at reise alene til Verdens Ende.
Men hvem skulde jeg faa med mig? Ja, det var ikke godt
at vide.
Jeg grundede længe over dette. Først tænkte jeg paa
bedstemor. Men nu var der den ulykke med hende, at hun havde
en vorte paa den ene taaen, og naar den slog sig vrang, da
maatte hun hinke paa én fod. Den vorten var arg som
noget ondt.
Desuden havde bedstemor altid meget at udrette. Ofte fik
hun ikke engang stunder til at gaa op 1 sæteren til de to snil-
leste koner, som Vorherre havde skabt; men hun tog sig stunder
til det sommetider, for hun havde en utrolig lyst til at se, hvor
meget Thoras Lillepige havde vokset siden forrige gang.
End om jeg fik med mig min legesøster Lille-Ingebjørg
oppe fra sæteren? Aa ja, aa ja du! |
Jeg blev saa glad, at jeg sprat, og jeg havde ikke ro
noget steds, før jeg fik tale med hende om dette.
» Vil du tie bom stille med det, jeg fortæller dig nu,
Bølla?c spurgte jeg.
»Faar jeg ikke vide det ellers da?« sa hun.
»Aa-aa-mneih, du kan være sikker!« mente jeg og rystede
paa hodet, saaledes som bedstemor undertiden gjorde. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
