Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44 Hallvard Bergh.
»Aa ja, noget saa bort igjennem. Naar mor har taget
ned melkebunker, har jeg slikket rømme-øsen, skrabet rømme-
garden og faaet rømme ofte ellers ogsaac, sa Bølla.
Ja, jeg kjendte det paa hende. Hun var tung som noget
ondt. Jeg fik slet ikke puste. Hun holdt paa at kvæle mig.
Jeg maatte sætte kløven bort paa en tue.
Nei, Bølla havde ikke stunder til at vente. Ikke jeg
heller. — Jeg pæsede videre.
Pludselig faldt jeg omkuld, og vi rullede den ene hid og
den anden did mellem briskebuskene.
Vi kravlede op igjen. Om en stund var vi helt henne
ved Storebækken. Her var det ikke let at komme over. Til
al slut hittede vi paa det, at jeg trak af mig sokkerne og
brettede buksestrømperne op over knærne. Skoene stak vi
ned i sokkelæggene; disse skulde hun holde fast med tænderne,
mens jeg bar hende over.
Da vi var komne midt ud i bækken, gled jeg paa en rund
sten. Plask, plask! Der laa vi og baskede i dammen begge to
Hed af undseelse og dryppende vaad vadede jeg i land;
men strømmen rev Bølla med sig udover bakkerne. Hun flød
afsted med hodet foran.
Grædende og raabende traskede jeg efter og smøg mig
frem imellem stene og tuer, mellem smaaskog og storskog og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
