Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48 Hallvard Bergh.
»Aa; tænk for hænder jeg har!« jamrede jeg. »Ve mig
for mine hænder !<
Jeg kom til at se bort i hendes ansigt. Det var blidt
og vakkert.
I det samme randt det mig i sindet, hvor ualmindelig snil
hun havde været, mens hun levede. Ved at mindes dette
blev jeg saa overvældet af sorg, at jeg gjemte mit ansigt ved
hendes bringe og græd, til jeg skalv al igjennem.
Med en gang begyndte hun at røre paa sig. Lidt efter
lidt kom hun til sans og samling igjen og arbeidede sig op
paa knærne; men hun sa ingenting.
Halsen paa mig havde groet isammen. Derfor var heller
ikke jeg istand til at mæle et eneste ord, jeg bare sad og
svelgede og svelgede med taarer paa kind.
Da hun havde varmet sig i solen en stund, skar hun i
med en voldsom graad.
»Jeg har aldrig et gran lyst til at fare til Verdens Ende,
hulkede hun, mens taarerne, store og tunge, haglede ned over
hendes blege kinder.
Disse ord gjorde mig rent modløs, og jeg blev lysvaagen
med en gang.
Hvis jeg var uhyre snil imod hende, tænkte jeg ved mig
selv, maaske hun da vilde følge ligevel. Jeg tørrede bække-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
