Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56 Hallvard Bergh.
ind i melkeboden og valgte ud nogle af de rødeste saltkorn,
for de er de sterkeste og bedste. Mens jeg gav ham disse,
spurgte jeg paany, om han vilde være med.
»Bæ-æ-æ-æ-æ-æ)c svarte han muntert. Det hørtes ud,
som vilde han sige: »dJa-a-a-a-a-a!c« og nærede et inderligt
ønske om at foretage en saadan færd.
Jeg knyttede straks et af mine strømpebaand omkring
hans ene horn, for at han ikke skulde løbe fra mig; men da
han havde faaet saltet, lagde han sig atter til at hvile. Jeg
biede taalmodig ved hans side. Veien var vist lang; det var
derfor ikke klogt at sætte afsted med trætte fødder, og det
skjønte nok bukken.
Da jeg imidlertid syntes, han biede altfor længe, pirkede
jeg ham lidt paa næsen med en tør barnaal. Han begyndte
at nyse og blev straks lysvaagen.
Nu stod han op, rystede af sig støv og rusk, som havde
hængt sig i hans lange rag, undredes, vendte sig hid og did
og undredes og grundede, saaledes som det er bukkenes vis,
naar de har tygget drøv, og saa ..... ja, saa reiste vi to
afgaarde til Verdens Ende.
Det var aldeles stille den dag og vakkert solskin. Bukken
gav sig god tid. Jeg havde let for at gaa i spand med ham.
En og anden gang bøiede han lidt til venstre; jeg fulgte vil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
