Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62 ; Hallvard Bergh.
bie længer. Saa snart han havde ædt sig mæt, kom han nok
spankulerende frem igjen af skogen. Da vilde han mer end
gjerne følge mig det lille stykke, som endnu var tilbage.
Det turde ogsaa hende, han ikke syntes om gjestebuds-
kosten der ved Verdens Ende. En buk var ikke skabt til at
æde vafler med en hel haug rømme imellem. Ialfald kunde
ikke jeg mindes, at mor havde givet ham den slags mad.
Ikke bedstemor heller, skjønt hun satte frem store skaale
fulde af rømme til alt skrab, som for fra sæter til sæter, først
og fremst dog til alle børn, der kom ind i sæteren til hende.
Ja, det var nok bedst at vente. Naar man tænkte vel
over det, kunde ingen undres paa, at bukken likte græs og løv
bedre end sæterkost.
Det var bedst at bie, det var sikkert; men timerne gik
sent. I mellemtiden skulde det være morsomt at se sig lidt
om paa egen haand. Jeg turde dog ikke gaa langt bort fra
min reisekamerat, hvem jeg endnu holdt for min hjælper og
sikre ven.
Et stykke nedenfor opdagede jeg en stor sten. Jeg tror,
den var høiere end sæterboden.
»Paa den skal jeg klatre op<, tænkte jeg. »Maaske jeg
derfra kan se til Verdens Ende:. Gjorde jeg det, var det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
