Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Reise til Verdens Ende. 65
Nu blev jeg først tilgavns bange. Jeg sprang hid og did
og græd og raabte og skreg paa mor og bedstemor.
Alt i et faldt jeg og stødte mig i sene og trærødder
eller skar mig tilblods i heller og kviste. Jeg ænsede det ei,
— bare skreg og græd. Jeg vidste næsten ikke længer, hvad
jeg sa eller gjorde. Jeg sansede blot et: en forfærdelig skræk,
som skar min hjerne og snørede mit hjerte sammen.
Det mørknede hurtigt. Da jeg opdagede dette, blev: jeg
om muligt endnu mere raadløs. ’Tuer, stene, træstubber tog
sig ud som fæle udyr, der stod færdige til at rive mig istykker.
Rømte jeg i angst bort fra et, sprang jeg hodekuls ind paa
noget andet, som tyktes endda fælere, Overalt var. der noget,
som greb efter mig, noget, som nappede i mine klæder og
søgte at holde mig fast.
Nu og da skar fossens drøn og skogbækkenes sislen gjen-
nem nattens stilhed. Det hørtes som brøl, som jamren, som
graad og latter. Der maatte findes dem her, som sørgede, og
dem, som glædede sig, fordi andre sørgede.
Dette gjorde mig ogsaa ræd. Alting gjorde mig ræd. Mit
hjerte bankede, saa man kunde troet, det vilde springe
istykker, Mit ansigt var hovnet, og det sved, som jeg skulde
være slaaet med riskviste. Det bankede og værkede i mine
tindinger, og jeg var saa tør og hed i halsen, at det kjendtes,
ard Bergh: Reise til Verdens Ende. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
