Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76 Hallvard Bergh.
Han skulde faa alt dette et helt aar, ja, meget mere, — alt,
den vilde, ifald den ikke løb sin vei.
Det hjalp dog altsammen intet. Den sprællede og spar-
kede; tilslut sled den sig løs og lagde afgaarde med en saadan
hast, at man kunde troet, nogen havde hugget halen af den.
Dog, den vendte atter og atter tilbage, peb og smaagjøede
imod mig. Det var noget, den vilde sige, men jeg skjønte
det ikke.
| Da »Sikker: slet ikke vilde give sig til hos mig, faldt
jeg paa at følge den, kravlede op og stavrede efter.
Ofte var den borte i lang tid; men naar jeg plystrede
paa den, vendte den altid tilbage, hoppede opad mig, gjøede
og var uhyre glad, fordi jeg vilde være med,
Det gik dog meget langsomt. Jeg var øm og stiv; mørkt
var det ogsaa her i tykke skogen og meget uveisomt; desuden
var min ene sko væk; men min røde tophue havde jeg da
fundet igjen ligevel.
Mens jeg krøb og klatrede frem gjennem lien, tog en gren
fat i tophuen og vippede den op; dusken var gleden ind mel-
lem to kviste og hang nu i løse luften.
Af al magt prøvede jeg at faa den ned; men »Sikker<
vilde nødig bie. Og jeg havde faaet en rar skjælven i armene,
saa jeg slet ikke var istand til at løfte dem op. Der var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
