Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86 Hallvard Bergh.
havt den tro, det vil ende saaledes, fordi han havde været
umaadelig stolt af dem. Vi har ikke lov til at være stolte,
det er en feil det, og derfor var det en syndens straf over
Per dette, sa hun, og slet ikke mer end ret og rigtigt.
Da gamle Velgjerd havde sagt disse ord nogle gange, be-
gyndte alle de andre koner rundt omkring at sige det samme.
Hun var blot forundret over en ting, lagde Velgjerd til,
og det var, at Per husmand havde faaet have dem saa længe.
Naar han ikke eiede større aandelig styrke, end at han
gik og hovmodede sig, fordi hans fortænder var bredere end
andre folks, saa burde han slet ikke faaet fortænder, hverken
brede eller smale. Havde hun raadet, sa gamle Velgjerd, da
skule det gaaet paa den maade. Maaske han da vilde have
ydmyget sig, mens han nu i mange lange aar havde været
nærved at sprække af hovmod.
Alle her paa sætrene var hjertens enige med hende heri;
men da Per hørte denne tale, blev han tordnende gal og drev
de navnspurgte fortænder ind i fjøsvæggen; det var endda i
det øvre og nordre hjørne. Og der staar de den dag i dag.
Paa bukken blev han saa vred, at der ikke var maade
paa det. Han vilde dræbe ham straks, sa han.
Bukken kom lakkende tilsæters kun en kort stund efter
Per. Han gav sig til at staa udenfor døren og var temmelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
