Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88 Hallvard Bergh.
Bølla turde ikke sige det, for hun havde lovet sig til at
tie. Man lokkede og truede, man klappede og rystede hende;
men man fik intet vide. Hun havde givet sin haand paa det,
sa hun.
Da gik der ilbud efter hendes mama, og nu blev der en
anden dans. Af min bedstemor laante hun den pisken, som
stod i en væggespræk oppe under taget, og som jeg fik ris af
sommetider. Nu skulde Bølla smage den. Hun vidste før,
den var ikke at spøge med; den var myg og smaagrenet, —
ja, jeg havde fortalt hende adskilligt om den.
Under grædende taarer og tung hjertesorg maatte hun
nu meddele den ventende skare, at jeg var i gjestebud ved
Verdens Ende.
» Ved Verdens Ende!« raabte man i munden paa hinanden.
»Hvad vilde han der?« spurgte mor. |
»Han vilde have fløde og rømme, og saa vilde han se,
hvorledes det ser ud dere.
»Hvyem er med ham?
»Bukken. Kan ikke Per springe til Verdens Ende efter
Ole da?« græd Bølla.
»Er Verdens Ende her paa sætrene da?« spurgte nogle.
Ingen vidste det, ingen gav svar herpaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
