- Project Runeberg -  Verdenskrigen /
45

(1916) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verdenskrigens Forudsætninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

45 VERDENSKRIGENS FORUDSÆTNINGER

havde Sympatier, kunstneriske eller
videnskabelige eller personlige med Tyskland og Tyskere.
Dels fordi enkelte af dem, der var grundigt
inde i Civiladministrationen og kendte dens
Svagheder, ikke havde høje Tanker om Hærens
Forvaltning.

I 1913 var til den Fremmedes Forbauselse Alt
omstemt. Ingen troede længer paa Muligheden
af Fredens Bevarelse. Hvad var der da at vente
paa! Lige saa godt tage Krigen nu som siden!
Selv en høj Embedsmand som
Conseilspræsi-denten for Seine-Departementet, der Aaret forud
blot ønskede Fred, havde nu slaaet om og saa
uden Mismod hen til Krigen. Selv den
Forfatter, der af alle kendte og forstod Tyskland
bedst, ligesom han vurderede det højest, Romain
Rolland, var nu for Krig og saa hen til den med
Fortrøstning. En ung Kabinetschef i
Kunstministeriet, af en vidtberømt Familie, hvis
Medlemmer er navnkundige som anarkistisk anlagte
og som Afskyere af Krig, sagde til mig: „Mit
Livs højeste Ønske er snart at opleve den Dag,
da jeg tager mit Gevær og gaar mod Grænsen".
En af Udenrigsministeriets ledende Mænd, der
da havde alle Embedsbesættelser (Gesandtskaber
og Konsulater) i Asien under sig, en ministre
plénipotentiaire udtalte: „Vi maa have Krigen,
vi kan slet ikke komme videre uden den. Den
vil være vor Lutring; den vil skylle al Smaa-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:39:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/verdkrig/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free