Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forskellige Synspunkter for Verdenskrigen - III. Det tyske Synspunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
• DET TYSKE SYNSPUNKT .
111
England har løjet om „unser herrliches und
sittenstrenges Heer".
Naar Storbritannien erklærer sig bevæget af
Brudet paa Belgiens Nevtralitet, saa er dette
„det elendigste af alle Paaskud". Det har ikke
havt anden Grund til sin Krigserklæring end
dets Statsmænds Hensigt at tilintetgøre
Tyskland eller dog svække det saaledes, at England
alene regerer paa Havet. „Og hvorfor vil det
tilintetgøre os? Fordi det ikke vil taale vor
Kraft, vor Flid, vor Blomstring. Anden
Forklaring gives der ikke." Og med noget Hovmod
udbryder Harnack i disse af Tysklands
overophidsede Selvfølelse indgivne Ord: „Falder vi,
hvad Gud og vor stærke Arm forbyde, saa
synker med os al højere Kultur i vor
Verdensdel i Graven." „Storbritannien gaar med
Rusland mod Tyskland. Hvad betyder det? Det
betyder, at Storbritannien nedriver den
Dæmning, der har beskyttet Vestevropa og dets
Kultur mod det*asiatiske Ørkensand". Aldrig synes
Harnack at have hørt Tale om, hvorledes
Tyskland fra Frederik Wilhelm III’s Dage, nu
hundred Aar igennem, har været snart Ruslands
Allierede, snart Ruslands bedste Ven, eller
hvorledes Bismarck i den tyske Rigsdag endnu; efter
at Inderligheden i Forbundet var slappet,
fremhævede det tyske Riges Venskab med det
russiske som løftet iaarnhøjt over alle Anfægtelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
