Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Polsk Aften i Kjøbenhavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170 INDLEDNINGSORD TIL DEN POLSKE
selfloden?" Aarestrup med En polsk Moder.
Hun holder sit Barn i Vejret, da Faderen skal
skydes.
Kast dine Øjne paa ham
med Kraften og med Evnen,
som Døden kun kan give,
og vi ham ind til Hævnen!
Ogsaa Oprøret 1863, som jeg begyndte med
at berøre, fremkaldte værdifuld nordisk Poesi,
først og sidst Carl Snoilsky’s halve Snes Digte,
hvoriblandt det mest gribende vistnok er Digtet
Paa Polens Grav om den øde Plet i Evropas
Skød, som Polen udgør:
Och stode världen som en rosengård,
Där idel bäckar utaf honung flöte,
Han syntes dock, vanärans minnesvård,
Den öde fläcken i Europas sköte.
Ingen véd, hvad Udgangen bliver af denne
Krig, der strækker sig over Jorden. Men med
nogen Sandsynlighed kan det forudsiges, at i
en eller anden Skikkelse genoprettes et Polen.
Dog foreløbig er Polen visselig den øde Plet
i Evropas Skød.
Det er under Krigen lykkedes de kæmpende
Rigers Presse at hidse den mest fordærvelige
Magt, Folkehadet, det Had, der ikke grunder i
et Menneskes Laster eller Forbrydelser, men
beror paa hans Afstamning og hans Fødested,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
