Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Svar til Mr. William Archer - V. Kampen om Kunder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
311 KAMPEN OM KUNDER
t
ligt er i Krig, beror det paa, at de ikke har
ringeste Lod eller Del i Afgørelsen af
Krigs-spørgsmaalet, ikke i ringeste Maade faar Lov at
raade over deres Skæbne, og det lige saa lidt
i demokratiske Lande som Frankrig eller
parlamentariske Lande som England, som de evner
det i Rusland eller Tyrkiet.
Spørgsmaalet afgøres af nogle Diplomater og
Ministre, der i Virkeligheden gaar Bankernes
og de store Industridrivendes Ærind. Bliver
Udenrigsministeren i Landets Rigsdag spurgt,
om der er Fare for Krig eller Udsigt til Krig,
saa svarer han, at Regeringen af yderste Evne
bestræber sig for at bevare Freden, og gaar
man ham stærkere paa Klingen, lyder Svaret,
at Landets Interesse forbyder at røbe, hvad der
maa betragtes som diplomatisk Hemmelighed.
I Aaret 1902 forsøgte den tyske Regering at
indlede et Finansforbund med de franske
Banker. Wilhelm II havde netop af Sultanen
opnaaet Concession paa Bagdadbanen.
Bagdadbanen vilde sige 2800 Kilometer
Jernbane, en Emission af for 500 Millioner Aktier,
der svarede til samme Sum i Skinner,
Lokomotiver, Broer, Tunneller og Arbejde af forskellig
Art; Bagdad fem Timer fra Konstantinopel i
Stedet for 55 Dage; de tyrkiske Tropper i Stand
til hurtigt at overføres til Rigets fjerneste
Grænser; Korn og Bomuld at høste i rigelig Mængde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
