Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ridderdiktningen i Frankrike og Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lensherre og vasaller.
173
Rolandssangen til norsk prosa.
En rekke franske heltedikt og ridderdikt blev oversatt til norsk i tiårene
nærmest efter 1200. Slik opstod „Karlamagnus saga“ (Rolandssangen og
andre Karls-dikt), „Tristram og Isonds saga“ o. s. v. — I tekststykket
ovenfor (håndskrift fra det 13de årh.) finnes overskriften lengst tilhøire i linje 1,
og lyder, idet skriftforkortelsene opløses: „Svik Guinelun jarls vi3 Rollant oc fa
XII iafningia.“ Derpå følger i linje 1 til venstre: „Nu er at segia fra Guinelun
jarli at han for til landiallda sina“, — og til slutt i linje 4: „hann var gyrör med
sverfi sino muraglais, oc steig abac hesti sinum er het tescabrunn.“ I oversettelse:
„Guinelun jarls svig mot Roland og de 12 feller. — Nu er det å forteile om
Guinelun jarl at han for til sine landtelt — — —. Han var omgjordet med sitt sverd
— Muraglais og steg på ryggen av sin hest som het Teskabrunn “ — Meddelt av
professor Fredrik Paasche.
kjemper mot sin egen far, kaster ham av sadlen. Han får banesår
i kampen, søker atter til Gud og overgir sig til Vår Frue i døden.
Her er sjelens strid i helten det vesentlige. Hans hjerte er hos hans
folk, hans slekt, hans konge, dem han kjemper mot. Men han er
stolt og trossig og først i døden bøier han sig i anger. Det er diktet
ut fra samtidens stemning. De trossige baroner kunde føle med den
stolte helt, hvis svar på krenkelsen er oprør. Det blev et nytt
moment i heltediktningen. Trouvërene sang om stolte menns vrede
og oprør mot deres lensherre. Der er Renaud av Montauban og
hans brødre, de fire Haimonsønner. Han har besvart fornærmelse
med drap, han er lyst fredløs. Selv hans mor tør ikke huse ham
på fedreborgen. Men oppe i Ardennerne holder de sig som
skog-gangsmenn, jaget av overmakten, med motet ubrutt, med sverd og
spyd rede i alle trengsler. Men selv i oprøret har lensed og
lens-plikt makt i deres hjerte. Faller kongen i deres hånd, lar de ham
gå, selv om han ikke vil forlike sig med dem.
Slik er den franske heltediktning, hård, trossig i sin
idealisme, trossig også i heltens selvhevdelse, en diktning om kamp
og hevn.
Samtidig utvikler der sig i Provence en annen diktning og en
annen kultur. Syd for Loire og øst ved Rhone var der et annet
folk og et annet sprog. Der blomstret byer, der holdt baroner hoff
12 — Bing. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
