Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ridderdiktningen i Frankrike og Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aucassin og N ico lette.
183
Lancelot på sverdbroen.
Sverdbroen fører over graven som omgir det tårn hvori
Geniëvre sitter fanget. Ved et vindu i tårnet står
dronningen og ridderen som har bortført henne. Se
teksten s. 181. Miniaturmaleri i et håndskrift fra det
14. årh. Bibliothëque Nationale, Paris.
kan skjemte med sig
selv og det som mere
er. I „Aucassin og
Nicolette* fortelles på
vers en nydelig
kjærlighetshistorie mellem
den unge prins og
kongedatteren fra Østen,
som holdes som
gissel. Det er både idyll
og eventyr. Men i
eventyrene slår
dikteren — i nogen
prosastykker — over
skag-lene, han lar
Aucas-sin komme til det
bakvendte land, hvor
kongen ligger i barselseng
og dronningen er i krig.
Og når presten truer
Aucassin, som ikke vil
opgi sin Nicolette, at
han ikke kommer i
himlen om han ikke
er lydig mot sin fars vilje, så svarer Aucassin at han siett ikke vil
være i himlen, for dit kommer magre og sure prester. Nei, i
helvete kommer de flotte kavallerer og de vakre muntre damer. Dit
vil han og han vil ha Nicolette med sig.
Men der behøves ikke eventyr i fremmed land lenger. Den
hjemlige tilværelse skildres med en finhet og inderlighet som gjør
den til poesi. En slik dikter er Jean Renart. Han forteller en
ganske enkel historie, undertiden er det et lite intrigestykke, som
når han skildrer den klokskap hvormed den skjønne datter av
Guil-laume de Dole frir sig fra den bakvaskelse at hun ikke er jomfru,
og således opnår å bli keiser Konrads hustru. — Ennu mere enn
intrigen betyr her skildringen. Henrivende er scenen ved hennes
ankomst til keiserens by. Man feirer maifesten, og alle som strømmer
ut til skogen eller kommer derfra, blir betatt av hennes skjønnhet,
når hun møter dem. Som en løpeild går det gjennem massen at
hun skal være deres maidronning, og med ett lyder der fra alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
