Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Antikken og de germanske folk. Hollands og Tysklands litteratur på 1600- og 1700-tallet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Martin Opitz
89
En sammenkomst i „det fruktbringende selskap“.
Stikk av Peter Isselburg (omkr. 1580—1630)
inn, og teoretikerne fikk
overtaket. Mellem disse
teoretikere og poeter vant
især Martin Opitz ry.
Navnlig blev han lovgiver
for alle poeter ved sin bok
„Von der deutschen
Poe-terey“, hvor han reformerte
den tyske lære om vers og
rytmer. I de tyske vers
var det hittil gått over stokk
og sten. Versets rytme og
ordets almindelige betoning
var gått hver sin vei.1
Opitz var en streng
regel-mester. Han bygget på
aksenten og forlangte at en
betonet og en ubetonet
stavelse bestandig efterfulgte
hverandre — som jambe
eller trochæ — og hans
verslære, som blev lov både i Tyskland og i Norden, har skylden for
den rytmiske ensformighet som blev herskende i tysk og nordisk
diktning på 1600-tallet. Hans egne dikt er uten dikterisk flukt, men
han var om sig. Han skrev hyrdedikt, læredikt og beskrivende dikt,
han skrev en hyrderoman. Han oversatte dramaer både fra gresk
og latin — Senecas dramaer blev beundret under renessansen. Opitz
skaffet også Tyskland den første opera ved oversettelse fra italiensk.
Det blev en genre av tvilsomt dikterisk verd han derved innførte, for
i tidens operaer blev teksten forholdsvis likegyldig overfor musikken.
Slik fortsatte det i det følgende århundre, selveste Mozart
komponerte sin operamusik over tekster av den tarvelige poet Schikaneder.
— Imidlertid gjør tredveårskrigen ende på den litterære kultur som
blomstret så saktelig op i Tyskland. I videnskap og litteratur blev
på 1600-tallet Holland det førende land.
1 Richard Wagner har i sin opera „Die Meistersinger" morsomt parodiert det
i verset;
„Den Tag seh’ ich erscheinen,
der mir wohl géfall’n thut,
da fasst mein Herz sich einen
gutén und frischen Muth.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
