Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordisk romantikk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
Nordisk romantikk.
kommer strykejernet. Ny tone: „Frue, lille enkefrue, jeg biir ganske
varm, jeg kommer rent ut av foldene — jeg frir til Dem." „Las,"
sa strykejernet — Andersen glemmer ikke den låt som tingene gjør.
Når saksen skal klippe dem, gjør de henne til danserinne, for hun
kan strekke ben. „Det er det yndigste jeg har sett, det kan intet
menneske gjøre Dem efter." „Det vet jeg,“ sa saksen. Flippene er
på det rene med hvordan en
kavaler skal fri til en danserinne. „De
fortjente å være grevinne. — Alt
hvad jeg har er en fin kavaler, en
støvleknekt og en redekam, — bare
jeg hadde grevskap." Like elegant
grupperer flippene det hele, når
de siden forteller, og det skjer
under sideblikk til tingene: „Min første
kjæreste, hun var livbånd, så fin,
så bløt og så nydelig, hun
styrtet sig i en vannbalje for min skyld.
Der var også en enkefrue, som blev
gloende, men jeg lot henne stå og
bli sort. Der var den første
danserinne, hun gav mig den flenge jeg
går med, hun var så glupsk. Ja, jeg har oplevd meget av den slags,
men det gjør mig mest ondt for strømpebåndet — jeg mener
livbåndet, som gikk i vannbaljen." Slik behandler man tingene
kavaler-messig, når man har været det fineste hos en fin kavaler, hvis hele
bohave var en støvleknekt og en redekam.
Det er nettop Andersens kunst at han forteller om tingene slik
at man forstår det om menneskene. Kakebakeren i „Under
Piletræet" forteller om sin kakemann med en bitter mandel til hjerte og
kakejomfruen som er bare honningkake. Hun tenker først: „Han
er mannfolk, derfor må han si det første ord." Men det ord biir ikke
sagt, så ligger de og tørker inn, og hun tenker pent og kvinnelig:
„Det er mig nok at jeg har ligget på disk sammen med ham." Vi
må smile over hvor Andersen har fått det til, den nøisomme erotikk
slik som den biir hos de piker som er bare honningkake, når de
tørker inn.
Det går på samme måte med fantasivesnene. Den lille havfrues
bestemor bærer tolv østers på halen, mens de fornemme ellers bare
bærer seks. Når den lille havfrue første gang skal op til menneske-
„Hjærtesorg".
Tegning av Vilhelm Pedersen (1820
— 1859).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
