Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordisk romantikk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stagnelius.
141
Erik Johan Stagnelius.
Medaljong i tre av L. G. Malmberg.
ligheter og fantastens nydelsesbegjær hos ham — og han blev den
sjuskede raring, som bare i løsslopne timer kunde fjase med de unge
piker, men straks vendte det til spott, og som derfor blev skydd og
foraktet av dem. „Blek, suckande, hånad" måtte han gå, og slo sig
på vilt liv, ofret både til Bakkus og Venus, til slutt skal han ha
brukt opium. Men han pintes ved styggheten i det. Så gikk hans
blikk på hans nattevandringer mot en
forløsning, en løftning mot et
Hinsides, hvor der ikke fantes noget
pinende begjær og ikke den heslighet
som livet hadde. Han gjennemgikk
en religiøs krise, kristendommen fra
hans barndom blev hans trøst, dens
lære om syndefall og forløsning lyste
som et håp i fornedrelsen. Og
romantisk filosofi som Schellings, mystikk
som Svedenborgs og andres stemte
med den; de lærte at verden var
sunket ned i materien, men
guddomsje-len levde i alt og strebte mot sin
forløsning, mere bevisst i hver høiere
naturform og fremfor alt i menneskehjertet. Hvad sukker vinden?
Hvad hvisker bekken? Hvad taler sol og måne? Hvad tenker
rose og symre? Hvad mener den truende mørke klippe ? „Vi mena,
vi tänka, vi sucka, vi tala: — O mänska, statt upp ur din hesliga
dvala — och höj dig til urlifvets riken igen!"
Hos Stagnelius blir diktningen en rus; hans vers smykker sig
med alle romantikkens fremmede klangord: „olympisk", „elysisk",
„ambra", „nardus", „kristall", „azur" o. s. v. Men det er ikke bare
for rusens skyld, poesien er for ham en ekstase, en religiøs
henførelse, han er sangens yppersteprest og vil utføre poesiens
tempeltjeneste i det rikeste skrud. Kronen på hans diktning satte det at
han fikk fatt i Codex Nazardus, et gammelt gnostisk håndskrift, som
en professor i Lund hadde utgitt. Her fant han en praktfull mystisk
mytologi som blev den rette poetiske drakt for hans filosofiske tanker
om verdens fali og forløsning. Det blev grunnlaget for hans
berømteste diktsamling „Liljor i S ar on".
Titelen er mystisk preget, og Stagnelius kan her føre sin
dikteriske mysterietale med de mange dunkle uttrykk: Demiurgen, Achamot.
Pleroma, Anima, og med de gåtefulle hellige syvtall og tolvtall.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
