Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De siste romantikere i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paul Heyse.
203
Paul Heyse.
Maleri av Franz v. Lenbach (1836 — 1904 )
spissen, det er interessant,
men det er litteraturfølelse.
Fra novellen steg Heyse op
til romanen. Hans „Verdens
Barn" (Kinder der Welt\ en
studentroman fra Berlin voldte
opstyr ved sin radikalisme,
den gav fritenkere og
socialister et avgjort fortrin og den
proklamerte det fri
adelsmenneskes toleranse; „åvære
fornem vil si à være tro mot
sig selv," lyder
slutningsreplikken. Men boken er bare
en idealistisk
studenterlivsroman. Alle de som vanker
på studenterhybelen
„Tønnen", brødreparet den brave
Edwin og den poetiske,
tæ-ringssyke Balder, den idea-
listisk glødende socialdemokrat, ironikeren med sitt „talent for
misunnelse", vertens datter, „vipstjerten", Reginelil, — de lever alle i
den halvvirkelighet, som man kan leve i på en studenterhybel. Den
mest fortryllende av bokens skikkelser, den mystiske Toinette,
„hertuginnen" er derimot en ren fantasifigur, men skildret ganske
charmant. Og når vi kommer til bokens Tartuffeskikkelse,
fromhets-predikant, angiver og sedelighetsforbryter i en person, synker vi ned
til kolportageromanens nivå. I slutningsbindet, hvor alle
motsetninger er utjevnet ved giftermål, biir trådene tatt op og sloppet igjen.
Toinette har giftet sig med en greve, men holder på å bli sinnsyk.
Greven tilkaller hennes tidligere elskede, overlæreren Edwin, om han
kan bringe råd og hjelp. Første gang Edwin serToinettes skikkelse
på slottet er midt på natten. Hun kommer ned i parken og bader
sig i dammen, det virker på ham som han så en havfrue. Hele
forsøket blir unyttig for greven. Edwin sier til slutt til ham: Gi
Deres hustru fri! Alt dette er momenter som svever løst hos Heyse.
Henrik Ibsen har siden i „Fruen fra Havet" gitt de samme
momenter i en vidunderlig konsekvent sammenheng, et makeløst stykke
menneskelig psykologi, som jeg antar at Heyses bok har gitt de ytre
stoffomriss til. Friskere er Heyses mindre berømte roman fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
