Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Senromantisk lyrikk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
S enromantisk lyrikk.
Brownings dype ironi drev ham til å gå inn i andres sinn og
la dem selv avsløre det. Med en mesters sikkerhet har han truffet
det uttrykk hvori de røber sig. Der er den italienske fattige
adelsmann i „Up at the Villa, down in the City*. Å hvor gjerne var
han i byen. Pytt, hans villa ligger oppe på fjellet, og han har ikke
noget nytt der. Ja, i mars kan han se oksene dra plogen og de
grønne spirer av oliventrærne stå som slør over høiene og
tulipanene komme med sine høirøde baller. Men i fjellet ligger sne til i
mai nesten. Og i mai står nok åkrene grønne med tre tommer høi
hvete. Men så blir det så hett, og biene surrer og gresshoppene
synger skingrende. Nei i byen, der er allting pent og firkantet og
regelmessig. Og man får nyhetene straks, om et par liberale
skurker som er hengt, avisen bringer en pen formaningstale fra
erkebispen og en ny liten lov fra hertugen med hans krone og løve
under. Og der er prosesjon til den hellige jomfru, bom-bom! går
trommen og tut-tut, sier trompeten. Men dyrt er det, å så dyrt! Han
må nok bli på villaen. Men tenk, når der er prosesjon med
syndere som gjør bot, de går i hvite klær med gule vokslys i hånden,
prestene går foran og bak går hertugens vakt for å hindre at det
blir skandale. Bom-bom, sier trommen, tut-tut, sier trompeten.
Akk ja, det er noget. — Uten å fortrekke en mine vender
Brow-ning op og ned på det hele. Det som han synes er grufullt og
umenneskelig, blir for den han skildrer toppen av alle herligheter.
En av de berømteste av disse dramatiske monologer er „Bispens
grav“. Det er et billede fra 1500-tallet. Bispen taler fra sitt
dødsleie til sine uekte sønner om hvordan han vil ha sitt gravmæle.
Gravmælet er ham selv, han vil sitte, hugget i marmor, og nyte
marmorets fine farvetone, billedfrisene med Pan og nymfene, innskriftens
klassiske latin. Og nede i haven vil de finne gravet ned i jorden
godt gjemt af muldne bløde Figenblade,
snørt inde i en seig Olivenkurv
en Klump — å Gud! af lapis lazuli,
stor som et Hoved af en halshængt Jøde
og blaa som Aaren paa Madonnas Bryst . . .
Børn! Jeg vil skænke eder alt mit Gods,
en skjøn Frascati-Villa med dens Bade,
— men læg saa Lapisklumpen paa mit Knæ,
som Kuglen hviler i Gud Faders Hænder.
Han føler sig som evig eier av denne dyre skatt. Og i
sten-nisjen er han evig levende, der har han for øie sin rival Gandolf i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
