Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Senromantisk lyrikk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
S enromantisk lyrikk.
han er, ser han hennes kjærlighet og flyr fra den. Når hun ved
en stasjon på reisen sitter med vertens barn på fanget, flykter han
bort i havens avsides ganger. Alltid brenner de bløte ord ham,
hvormed hun vil smyge sig inn i hans fortrolighet:
„Har I en Mor?" — Hun døde ved min Fødsel.
„En Søster?" — Nei — „Hvem var det, hvilken Kvinde,
som I var vant at være god ved saadan
og hjælpe, til jeg kaldte og I kom?"
Det holdt jeg ikke af.
Og atter svir det, hver gang han blir minnet om at han er
prest:
„Men I er Præst — og hvorfor læser I
da ikke Lektien nu? Læs Gabriels Sang
og læs den lille Bøn til Rafael,
der passer sig for os, der er paa Reise."
Det led jeg heller ikke, men jeg læste.
Overs, av Niels Møller.
Hos henne er allting ubevisst. Hun kalte på ham i sin høieste
nød, hun flyktet fra alt det skrekkelige for det barns skyld hun bar
under sitt hjerte. Han er sendt henne som en engel fra himmelen,
han er en St. Michael som skal forsvare henne mot dragen.
Morsfølelsen er levende i henne; det er som en forberedelse til
fremtidens lykke, da hun har barnet på fanget i vertshushaven. Og nu,
da hun har født sitt barn til verden, har hun fått fast grunn å stå
på. Nu er hennes rettsfølelse sikker, nu kan hun dømme om
mennesker og forhold. For hennes barn er hennes, hun gir det „like
til Gud", ikke til nogen far i hele verden. Denne flukt har ført
henne inn i en ny verden av ømhet og kjærlighet. Alt det onde
som er kommet siden har ikke kunnet forstyrre den. Et svelg er
blitt lagt mellem henne og hennes mann. Hennes barn er hennes,
hennes alene, og det er født i en verden av kjærlighet, som er om
henne, hvor hun enn ferdes, selv nu da hennes blod renner og hun
har døden like for øie.
I denne dype og fine skildring av den ulykkelige-lykkelige
kjærlighet er en ekte engelsk forening av blyghet og sikkerhet, midt i
den fortreffelig skildrede italienske verden. Som Caponsacchi og
Pompieia elsker hos Browning, elsker hos George Eliot Janet
Demp-ster og Tryan. Denne kjærlighets førstefødte følelse er tillit, dens
første handling er rop om frelse fra sjelenøden, dens siste resultat
er en verden av renhet og ømhet, hvor den jordiske attrå tier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
