- Project Runeberg -  Verdens-litteraturhistorie : grunnlinjer og hovedverker / III. Fra Heine til verdenskrigen /
483

(1928-1934) [MARC] Author: Just Bing
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Englands lyrikk fra midten av det 19. århundrede

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det splittede sinns dikter. 483

frigjørelse blev fullbyrdet, og Frankrike kastet keiserdømmet bort og
innførte republikken. Swinburne hyldet frihetens forkjempere Mazzini
og Garibaldi. Hans frihetsbegeistring er krigersk, men den er så
svevende at hans frihetsideal tegner sig vagt og ubestemt. Han lot
også den nye tids naturbegeistring klinge ut, han lar den evig
skapende natur tale til menneskene i det praktfulle dikt Hertha.

Fra mig sprang de ud
de rullende Aar,
alle Slægter og Gud;
jeg er ens, uden Skaar.

Gud skifter og Mennesket skifter, men jeg er den Sjæl, som bestaar.

Mod mit Kildedybs Trakter
først Livet flød;

ud fra mig alle Magter
til Fryd og til Nød,
ud fra mig Mand og Kvinde og Dyr; jeg var til, før end Gud blev fød-

Intet over mig rager
eller jevnsides staar;
om du elsker mig, vrager,
forvirres, forstaar,
jeg er det som mig vrager og elsker, jeg er Slaget og den, som slaar.

Jeg er Pilen der rammer
og den pilramte Grund,
jeg er Kysset, der flammer,
og den kyssede Mund, —
det Søgte og Søgeren, Kødet og Sjælen, alt Liv i hver Stund — —

Men de Guder, I danner
i jert Billed som Mænd.
der velsigner, forbander
og mildnes igen, —
de er Orme i Barken, der smuldrer; de skal dø, deres Liv visner hen.

Mit eget Blod bøder
min Bark-huds Saar
og Stjerner, der gløder
i Grenene staar

og dyrkes lig Sole, til ud som en Gnist de for Solgryet gaar.

Jeg har Livet jer givet;
men jeg kræver ej Bøn;
frit leve 1 Livet,
du min Datter og Søn
at mit Hjerte kan vokse af Fryd, naar jeg ser, hvor min Frugt er skøn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 19:28:38 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/verdlihi/3/0507.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free